Tweed herrehatte
Tweedhatte til mænd
Mange mænd undlader at bruge klassiske hattemodeller, fordi de er stive og ikke kan tåle regnvejr eller kan miste faconen på grund af vejret. For eksempel filthatte kan ikke tåle regn og kan blive krøllede i dårligt vejr. Men tweedhatte er noget andet! Til forskel fra deres stive og officielle artsfæller er tweedhatte mindre formelle og hører til en mere afslappet stil. Tweedhatten, valgt med smag, ser flot ud både med vintage-garderoben og moderne tøj i casual-stil.
Bernhard Roetzel, modehistoriker og forfatter til bogen ”Gentleman. A Timeless Guide to Fashion” (i dansk udgave ”En rigtig Gentleman”), hævder, at det er videnskabsmænd og intellektuelle, der foretrækker tweedhatte, fordi de ikke vil have, at stive hatte skal trykke på deres pande og tanker.
Hvordan skal man vælge en tweedhat?
Hatten behøver ikke matche dit tøjs farve nøje, men den skal harmonere med den og være af samme farvespektrum. Varme farver kombineres normalt med andre varme farver og kolde farver kombineres med andre kolde. Kombinerer du tweedhatten med andre klædningsstykker af tweed, er det bedst, hvis deres struktur og mønster matcher.
En hat skal vælges, så den understreger dit ansigts enestående træk og ikke skjuler dem:
- Hatte med en lille skygge passer bedst til smalle ansigter;
- Hatte med en bred skygge passer bedst til store ansigter;
- Hatte med en bred puld passer bedst til dem, der har en stor næse.
Men takket være tweedhattenes bløde puld kan man variere sit look på forskellige måder. Og til forskel fra de stive filthatte behøver man ikke finde en præcis størrelse, når man vælge en tweedhat.